Om Anne Hammer Langgaard

Jeg har arbejdet professionelt med alternativ, holistisk behandling siden 1990, hvor jeg blev uddannet zoneterapeut i Århus. Siden har jeg løbende videreuddannet mig og har gennem et naturligt udviklings- og uddannelsesforløb specialiseret mig i specielt Klassisk Homøopati , som jeg har praktiseret i mange år. Nu har jeg dog valgt at fokusere på Bachs Blomsterremedier.

Mit overordnede mål er at hjælpe mennesker til at opnå et bedre helbred og livskvalitet på en sund og naturlig måde og til at få en øget forståelse af sig selv, samt at få mod og viden til at håndtere begyndende ubalancer. Derfor lægger jeg nu mest vægt på Bachs Blomsterremedier, da det er milde og effektive blomsteressenser, der er skabt til at alle – uanset uddannelse – skal kunne hjælpe sig selv.

En væsentlig del af bachkonsultationerne er afklarende samtaler, hvor vi sporer os ind på hvilke remedier, der bedst hjælper klienten. I løbet af samtalen taler vi også om sammenhængen mellem krop og sind og evnen til at kunne tage større ansvar for sin egen sundhed.

De redskaber jeg arbejder med, er Bachs Blomsterremedier og supervision.

Jeg udbyder desuden kurser i Bachs Blomsterremedier, hvor kursisterne lærer at bruge remedierne til at behandle både sig selv og andre.

Du er velkommen til kontakte mig, hvis du er interesseret i at høre nærmere om behandlinger, supervision eller et kursus.

Uddannelser

2026 Reiki 2, Livsterapsutisk Rum
2025 Reiki 1, Livsterapsutisk Rum
2024 Bachlærer Trin 3, BIEP
2023 Supervisor, Dansk NLP Institut
2020 Bachlærer Trin 2, BIEP
2018 Bachlærer Trin 1, BIEP
2015 Bachterapeut, BFRP
1994 Klassisk Homøopat, Skolen for Klassisk Homøopati

Medlem af DAKOBE, Danmarks Komplementære Behandlere

Jeg har arbejdet med Bachs Blomsterremedier siden 1990’erne. Sideløbende med mit virke som Klassisk Homøopat.


Klientudtalelser

Lige så snart man bliver taget imod på kurset, får Anne én til at føle sig tryg. De små hold giver tid og ro til at alle bliver hørt og kan lære i deres tempo. Med stor faglighed og gode eksempler, som man kan relatere til hverdagen, guider Anne en sikkert igennem teorien om Bachs blomster remedier. Anne får de største anbefalinger her fra.

Gitte Thøde – Kinesiolog


Jeg har deltaget på Bachs 1 og Bachs 2 hos Anne Langgaard (og glæder mig til at deltage på Bachs 3). En helt igennem god oplevelse!

Undervisningen foregår i trygge rammer. Undervisningen er meget informativ, en god blanding mellem teori og praktik. Der er fin mulighed for at stille spørgsmål, som Anne svarer levende på.

Anne er meget tillidsvækkende. Stemningen er let og legende fra man kommer til kurset er slut. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Anne Langgaard.

Lone Nørlund Gregersen, healer


Mit første møde med Anne var for en 4 år siden, hvor jeg på opfordring fra en veninde opsøgte Anne. Jeg var ramlet ind i en træls periode med tankemylder og en kværnen rundt i alt det, der på ingen måde gav mening at kværne rundt i.

Mit kendskab til homøopati var ikke specielt stor, men jeg har altid været fascineret af det naturen kan gøre for os mennesker på så mange måder. Efter 1-1,5 times samtale med Anne, hvor hun med hendes rolige og meget behagelige måde at være og spørge på, fik jeg sat ord på mit tankemylder. Jeg husker det som en meget behagelig og interessant samtale, hvor jeg hørte ting komme ud af min mund, som jeg ikke engang havde tænkt. Da jeg gik fra samtalen havde jeg en flaske blandet specielt til mig med Bachs Blomsterremedier (BBR). Næste morgen da jeg vågnede var der for første gang i lang tid stille i mit hoved. Mit ene møde med Anne og BBR, har klart givet mig mere end da jeg var 10 gange til psykolog. Anne er et yderst behageligt menneske og man føler sig tryg i hende nærvær.

Efter at have mærket effekten af Bachs Blomsterremedier skulle jeg ikke tænke mange sekunder, da jeg så at Anne afholdte kurser om Bach Blomsterremedier. På kursus trin 1 og 2, som jeg har deltaget i, lærer man meget om det grundlæggende og historien bag Bach. Anne formår i den grad at formidle spændende viden, til at blive endnu mere spændende med humor, viden og hendes store erfaring inden for området. På trods af BBR virker så enkelt, så er der bare ufattelig mange lag og det gør det bare endnu mere spændende.

Nu har jeg selv investeret i kassen med Bachs Blomsterremedier og elsker at se, hvordan dråberne kan hjælpe familie og venner. For mit eget vedkommende har Bachs Blomsterremedier fået en stor betydning i mit liv, da de hjælper mig til at få fokus på rette kurs, nu når det engang imellem stikker af i forkert retning. Desuden har de gjort mig meget mere opmærksom og nysgerrig på, hvorfor mange mennesker reagerer og agerer som de nu engang gør. Med mine øjne er der mange der ville have godt af en gang blomster mirakel vand.

For der er alt at vinde, intet at miste.

Lene K. Christiansen, naturplejer


Som fysio- og psykoterapeut har jeg – igennem de sidste 30 års arbejde – erfaring med rigtig mange måder at tilgå kroppen, tankerne og det følelsesmæssige på. Ved at have konsulteret Anne Hammer gennem de seneste år oplever jeg at hun hjælper mig til at se og erfare nye måder – altså at hun giver mig endnu flere værktøjer til at forstå og hjælpe mig selv og andre.

Hos Anne Hammer møder jeg et menneske med et “modent nervesystem”. Det betyder, at hun kan bevare roen, selv når tingene er svære, hvilket giver plads til at jeg kan gennemleve min egen uro og samtidig være tryg. Jeg møder professionalisme og ordentlighed og jeg oplever at møde et nærværende menneske og selv at blive mødt som menneske.

Jeg kan komme ind ad døren med 5 tunge sten i rygsækken, men er altid lettere, mindre bekymret, og i stand til at se flere muligheder, når jeg går derfra. Jeg bliver hørt og får nænsomt stillede spørgsmål og får samtidig nye vinkler på både mine fysiske og følelsesmæssige symptomer, hvilket giver mig nye handlemuligheder.

Mette Degn Larsen, fysioterapeut, psykoterapeut

Anne har været mig en stor hjælp i sin måde at være på, og med Bachs Blomsterremedier og klassisk homøopati. Jeg har følt mig lyttet til af Anne og har oplevet at medicin og samtaler har gået hånd i hånd. Jeg blev selv nysgerrig på at lære mere om Bachs Blomsterremedier og kan varmt anbefale Annes kurser – hun er en dygtig underviser, der oprigtigt er interesseret i at hendes studerende får mest muligt ud af undervisningen.

Lone Løvgren, akupunktør og posturolog


Nænsomhed i mødet med klienten og accept af hvad end der dukker op af følelser er to centrale ting som kendetegner Annes væsen. Det er altid et værdigt møde.

Jeg er taknemmelig over at kende Anne og giver hende mine varmeste anbefalinger.

Ida Marie Hansen


Jeg er meget glad for den hjælp, jeg har fået hos Anne gennem årene. Både hvor det har været med umiddelbar effekt og hvor det har været procesorienteret. Jeg har fået hjælp både via homøopati og Bachs Blomstermedicin. Jeg oplever, at Anne er meget rolig og grundig i samtalen med mig, så jeg føler mig set og hørt, før hun sætter behandling i gang. Jeg oplever Anne har stor respekt for mig og for min tilgang til livet og mit menneskesyn.

Al behandling er foregået i relation med mig og jeg er altid taget hjem med en følelse af, at jeg er indsatsen værd – både den Anne giver og den jeg selv skal give. Jeg har Annes ord og tilgang med mig i mit arbejde og i mit privatliv. Når jeg – eller mine børn eller min mor – støder ind i vanskeligheder, tænker jeg homøopati og Bachs Blomsterremedier ind i løsningen.

Kit Nygaard Bak, fysioterapeut


Som deltagere på Bach Terapeut trin 1 & 2 sender jeg min bedste anbefaling til Anne H. Langgaard som underviser. Hun har formået at skabe små intime hold, hvor alle få lov til at komme til orde. Undervisningen er uddybende og Anne Hammer Langgaard formidler på en informativ og behagelig måde.

For mig som deltagere har det betydet, at jeg nu har tilmeldt mig trin 3 og glæder mig meget til at færdiggøre min Bach terapeut uddannelse til April 2022.

Jeg kan på det varmeste anbefale Anne Hammer Langgaard som Bach underviser.

Louise O’Carroll, Nordjysk Terapi


Jeg har arbejdet sammen med Anne Langgaard igennem mange år og har lært hende at kende som en meget kompetent og vidende homøopat og Bach terapeut. Anne er empatisk, rolig, lyttende og så er hun bare et klogt menneske. Jeg oplever hende som grundig og samtidig ydmyg; Hun tager sig tid til at få skabt et nuanceret billede af dig og din udfordring, hun tilbyder sin viden og kunnen, men lader det altid være op til dig selv, om du vil tage imod – og så spørger hun ofte, om det remedie hun har valgt, er et man selv mærker giver mening. På den måde oplever jeg at blive mødt med stor respekt.

Når jeg skriver at jeg har ”arbejdet sammen med Anne” igennem mange år, så er det fordi, jeg vitterligt oplever ”vejen til bedring” som et samarbejde! Det er vigtigt, at både Anne og jeg giver ind i arbejdet med helbredelsesprocessen. Sommetider er det enkelt: ét remedie kan bringe en tilbage i balance. Andre gange kan det kræve lidt mere nysgerrighed og tålmodighed, før man oplever et gennembrud.

Anne tænker højt og er gavmild med sin viden om remedierne, så jeg har lært en hel del om dem, ved at arbejde med mig selv. Jeg har mærket deres kraft og letheden hvormed jeg kan benytte dem på mig selv og mine nærmeste. Det har gjort, at jeg har taget kurserne Bachs 1 og 2 hos Anne. Her oplever jeg ligeledes Anne som utrolig kompetent. Hun er en klar formidler, der kan undervise i detaljen men samtidig har det store perspektiv. Jeg bruger ofte Bachs remedier herhjemme og er virkelig taknemmelig for dem, fordi jeg nu VED, hvordan jeg kan støtte min familie og ikke mindst mig selv. Jeg tager i endnu højere grad ansvaret for min og min families velvære og trivsel, og det giver styrke og tryghed!

Camilla